Translate:

Golfbanen

Golfbanen er Ørndalens glemte lillebror - og det er synd. Her finder man stort set de samme muligheder som i Ørndalen, men pladsen er sjældent lige så godt besøgt som pladsen på den anden side af fjorden.

Find vej

Der er pladser hvor der ikke er gode parkeringsforhold, der er pladser hvor man skal gå langt - og så er det pladser ligesom Golfbanen hvor der både er gode parkeringsforhold, og hvor man nærmest kan kaste fra føresædet i bilen. For at komme til pladsen skal man køre ned til golfklubbens klubhus, og fortsætte videre ned mod fjorden - forbi gården der kan ses på kortet nederst på siden.

Hvorfor er pladsen ikke bedre besøgt end den er?

Jeg tror der er to grunde hertil.
Den ene er; fordi ikke mange folk kender pladsen.Den anden grund skal tages med i overvejelserne når man vælger plads. Der er ofte i sommerhalvåret køer der går rundt på arealet. Hvis de bliver forelsket i din bil kan det nemt koste et sidespejl. Så dobbelt-tjek lige om der går dyr rundt, inden du smider bilen. Tilhørende sommerhusene er der indhegnet parkeringspladser - men du bør aftale med ejerne af sommerhusene før du bruger deres parkeringspladser.

Mini Ørndal

Nogle af de ting der gør ørndalen så besøgt er hvor let man kan komme til at fiske, tæt på Hobro. Men en anden, og jeg håber vigtigere, faktor er fangstmulighederne på pladsen.

Denne plads ligger lige så langt inde i fjorden som Ørndalen, så når fiskene "skifter side" og flytter over på nordsiden kan man være sikker på at der er mange fisk på denne plads.

Hertil skal man også påtænke at Valsgaard å løber ud ca. 600 meter længere ude i fjorden. Så der er også her - ligesom i Ørndalen - fersk vand tæt på.

Kort inkl fredningszoner, hotspots og parkering

Hvis du ikke kan se et parkerings ikon skal du zoome lidt ud på kortet - nogle parkeringspladser er en lille gåtur væk fra pladsen.

Se vejrudsigten for i morgen for Golfbanen

Vandtemperatur sammenholdt med fangster

Stregen er vandtemperaturen, som den er blevet målt ved hver tur - i celsius.
Hver prik på den blå linje repræsentere en tur til pladsen.
De orange søjler er hvor mange fisk der kom på land på den enkelte tur.

Successrate i forskellige vindretninger på denne plads