Translate:

Silleborg

Lad det være sagt med det samme, det her er en af mine favorit pladser i Mariagerfjord!
Derudover er det en plads man ofte har for sig selv, eller kun skal "dele den" med 1-2 andre fiskere. Om det er gåturen ned igemmen skoven der afskrækker andre fra denne plads eller de simpelthen ikke har kendskab til pladsen skal jeg ikke kunne sige - men for mig er det helt sikkert gåturen værd.

Parkering - en smuk gåtur

Der parkeres, som vist på kortet nederst på siden, lidt væk fra pladsen. Der skal påregnes 10 minutters gåtur igennem skoven og over veteran jernbanen. Stien deler sig i et "Y" efter 300 meter - hold til venstre hvis du ikke er sikker på hvilken vej du skal gå. Herefter kommer man over jernbanen og kan nu se vanden. Hold til venstre ned igennem slugten til du kommer til en mark med udsigt over fjorden. Fortsæt ned over marken til vandet...

Alt i en plads

Pladsen strækker sig over et større område, hvilket bevirker at flere forskellige bundforhold opleves på pladsen. Inde i bunden af vigen - når man kommer ned til fjorden - er bunden forholdsvist sandet med isolerede muslingsbanker. Lig fluen over en muslinge banke i foråret og forbered dig på et tungt hug når fluen trækkes ud over sandbunden.

Følger du bugden ud mod pynten afløses den mere sandet bund af en fastere stenbund. Efter 150 meter slår vigen et knæk ind - her ligger der et par store sten. Omkring dette område kan det koge med fisk i foråret. Det er det første hotspot der er markeret på kortet. Jeg har ofte oplevet helt vildt fiskeri her om foråret.

Fortsætter man videre ud på pynten skifter bunden karakter igen og bliver den en fast sandbund med en klar skillelinje til en stenet musling bund - man kan faktisk se det på kortet nederst. Her er lavt - men der kan stadigt patruljere fisk rundt helt inde ved land.

Runder man pynten og kommer ud på ydersiden bliver der dybt rigtigt hurtigt. 5-10 skridt ud fra pynten og man er i vand til livet. Der er også klare strømskel her når tidevandet vender. Det må formodes at det hvivler en del føde op, og jeg har da også ofte taget fisk på 50+ cm her.

Går man videre rund om pynten ankommer man til et stort område med dybe badekar.
Her kan fiskene igen stå helt inde under land. Der er en ekstrem lang muslingebanke ud fra land der hvor der er markeret det sidste hot spot. Her kan man vade, hvor vandet kun går til anklerne. Når det begynder at blive dybt igen starter hot spottet - bak lige 2-4 meter tilbage og begynd at fiske. Rekorden er 7 fisk i 8 kast her.

Kort inkl fredningszoner, hotspots og parkering

Hvis du ikke kan se et parkerings ikon skal du zoome lidt ud på kortet - nogle parkeringspladser er en lille gåtur væk fra pladsen.

Se vejrudsigten for i morgen for Silleborg

Vandtemperatur sammenholdt med fangster

Stregen er vandtemperaturen, som den er blevet målt ved hver tur - i celsius.
Hver prik på den blå linje repræsentere en tur til pladsen.
De orange søjler er hvor mange fisk der kom på land på den enkelte tur.

Successrate i forskellige vindretninger på denne plads