Translate:

Stenarmen

Kært sted - mange navne

Denne plads hedder både Stenarmen efter den stenrevle der strækker sig ud lige før vigen ind mod Mariager. Denne revle er faktisk det ene af de to hotspots der er på denne plads. Pladsen kaldes også "Dollar huset" efter det store hus der ligger på den mark man følger på vej ned mod fjorden - det er sådan et rigtigt "Onkel Joakim Hus".

Store fisk  - tæt på land

Stenarmen er et af de steder hvor der bliver dybt hurtigt. Specielt lige ud fra parkeringspladsen og ind mod Mariager er der hofte dybt efter 4-5 meter ud i vandet. Pas på med bare at storme ud i vandet - jeg har oplevet at fange fisk på en flue jeg bare lige lagde i vandet 2-3 meter foran mig fra land imens jeg var ved at "strække linen ud".

Foran parkeringsspladsen har jeg ikke oplevet at fisk står stille i lang tid, men man kan næsten altid være sikker på at der kommer en stime forbi, hvis man venter i 30-35 minutter om foråret eller en sommermorgen. Hvis man leder efter en stime der cirkler rundt i det samme område skal man kigge på den hotspot der er markeret på kortet længst inde mod Mariager. Det hotspot er faktisk stenarmen. Her kan man gå ret langt "ud i fjorden" og kaste i en bred vifte ud i fjorden. Herude gemmer der sig nogle store sten, hvor der ofte er en håndfuld fisk samlet omkring.

Mod øst er det en mere traditionel vig, med blød sand- og muslingbund. Her opholder der sig også ofte fisk om foråret. Det virker som om det er en "legestue" for fiskene. På en stille forårsaften kan man således se stimer at havørreder jage tobis og andre småfisk i overfladen.

Let tilgængeligt - ofte besægt

Pladsen er nok en af de mest tilgængelige pladser i Mariager Fjord. Jeg tror faktisk det er muligt at fiske fra forsædet i ens bil hvis man fisker med spin... Det gør dog at der kan være kamp om de 4-5 parkeringspladser der er lavet af lodsejeren. Det er et luksusproblem! Lodsejeren har sat en postkasse op hvor man lige kan smide en 5'er til vedligehold af grusvejen og parkeringspldasen - det er god fiskekarma lige at gøre det en gang i mellem.

Kort inkl fredningszoner, hotspots og parkering

Hvis du ikke kan se et parkerings ikon skal du zoome lidt ud på kortet - nogle parkeringspladser er en lille gåtur væk fra pladsen.

Se vejrudsigten for i morgen for Stenarmen

Vandtemperatur sammenholdt med fangster

Stregen er vandtemperaturen, som den er blevet målt ved hver tur - i celsius.
Hver prik på den blå linje repræsentere en tur til pladsen.
De orange søjler er hvor mange fisk der kom på land på den enkelte tur.

Successrate i forskellige vindretninger på denne plads