Klympen

Gode ting kommer nogle gange i små pakker

Klympen hører til i samme kategori som kobberbassen - i den kategori der hedder "Den flue er for simpel til at kunne fange fisk". Men ligesom det er tilfældet med kobberbassen er klympen en fiskeflue. Det er ikke verdens mest kønne flue, og det er en af de nemmeste fluer at binde - så du vinder nok ikke en bindekonkurrence med denne flue, men måske vinder du en fiskekonkurrence hvis du fisker med klympen.

Bindevejledning

Tips til affiskning i den kolde tid

Efter flere ture til Mariager Fjord med klympen for enden af forfanget danner der sig et klart billede af hvordan denne flue skal fiskes i det kolde vand.

Laaaaaaaaannngsomt... En mellemting mellem nymfegreb og små korte ryk på 10-15 cm, og så en pause på 3-4 sekunder er den mest givende måde at fiske denne flue. Det kræver selvdiciplin ikke bare at tage den ind som man plejer en varm sommer aften (30-40 cm ryk, vent 1-2 sek, 30-40 cm ryk), men hvis man fisker sådan gir det intet.

Fisken herunder er taget på den beskrevet måde sidst i december hvor vandet var ca. 2 grader varmt.
Fisken målte 50 cm og blev genudsat, selvom det må siges at være en flot blank fisk.